OPGAVE >> 22. Læs afsnittet ”Speciel Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning”.

SPECIEL ORDOPKLARING VED HJÆLP AF HØJTLÆSNING

Når man arbejder med børn, fremmedsprogede personer eller personer, som læser og skriver dårligt, bruges Speciel Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning.

Som i Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning får man personen til at læse højt for at finde ud af, hvad han gør.

Det er en meget simpel metode.

Ordopklareren skal følge med i et andet eksemplar af den samme tekst, som personen læser.

Man kan iagttage forbløffende ting.

Personen udelader måske ordet ”er,” når det forekommer. Personen læser det ikke. Det kan være, han har en helt forkert opfattelse af, hvad ordet betyder, som for eksempel ”erhverv”.

Det kan være, at han udelader ”li’,” hver gang ordet forekommer, og det kan spores tilbage til, at personen måske ikke ved, hvad apostroffen betyder. (Faktisk tilfælde).

Det kan være, han læser ét ord i stedet for et andet og f.eks. siger ”stop” i stedet for ”sker,” eller siger ”grøn” i stedet for ”grim”.

Han tøver måske ved visse ord. Fremgangsmåden er følgende:

  1. Få ham til at læse højt.
  2. Bemærk enhver udeladelse eller ændring af ord eller tøven eller rynken af panden, mens han læser, og tag det op med det samme.
  3. Korriger det ved at slå det op for ham eller forklare det for ham.
  4. Få ham til at læse videre, og bemærk, hvornår han næste gang udelader eller ændrer et ord, tøver eller rynker panden.
  5. Gentag trin 2 til 4.

Sådan kan man lære en person at læse.

Det næste, han skal gøre, er at lære, hvordan man bruger en ordbog og slår ord op.

Så skal han lære at bruge en simpel lærebog i grammatik.

En læsesvag elev kan med denne ordopklaringsmetode blive løftet op til at blive en god læser.